Archive for marts, 2009

Ny Google Chrome beta version

tirsdag, marts 17th, 2009

Google har netop offentliggjort en ny beta-version af Google Chrome – en release der er hele 25% hurtigere end den forrige stable release! Ud over den forholdsvis store hastighedsmæssige forbedring er en ny feature, at man kan dragge 2 forskellige websider ved siden af hinanden, således at man i browseren nemt og overskueligt kan sammenligne to websites. Andre features er automatisk udfyldning af formfelter, fuld side zoom og autoscroll.

Du kan læse mere om den nye Google Chrome beta version på Google Chrome bloggen.

Twitter Search – en alternativ søgemaskine

mandag, marts 16th, 2009

De fleste har nok efterhånden fået øjnene op på Twitter og dens charmerende, simple, men meget effektive funktionalitet.

Twitter købte firmaet Summize og lavede herefter Twitter Search – en søgemaskine inde i Twitter, hvor du kan søge på alt det indhold der bliver skrevet i diverse Twitter feeds. Genialt! Dette er yderst brugbart ikke mindst i B2C situationer, hvor virksomheder gerne vil holde øje med og/eller komme i kontakt med (potentielle) kunder, som de normalt ellers ikke ville komme i kontakt med.

Twitter har stillet en oversigt til rådighed, hvor man kan få et overblik over alle de operator man kan bruger i Twitters Search, f.eks. som man kender fra Google med deres link:www.metamatik.dk operator. Her kan man se, at mulighederne for at lave en meget dedikeret søgning er avanceret og mange. Desuden er der lavet en automatiseret form i hvilken man hurtig og nemt kan indtaste sine søgefraser og filtreringer.

For Twitter selv er denne tiltagende populære søgning utvivlsomt også kærkommen, da da i højere grad vil hjælpe dem til at bringe dem en form for indtjening – f.eks. ved at inkorpere deres egen variant af noget lignende AdWords. Dette har Twitter dog ikke endnu ikke offentliggjort planer om. Men Twitter øger utvivlsomt deres værdi dag for dag, og det er kun et spørgsmål om tid, før den attraktive micro-blogging service får det helt store gennembrud herhjemme.

Ny søgemaskine på vej fra Microsoft?

torsdag, marts 5th, 2009

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været komplet umuligt for Microsoft at få fodfæste på søgemaskineområdet med deres Live Search. Og det på trods af at den har været en del af Microsofts produkter som standard. Faktisk er det ifølge statistikker kun 1,74 procent på verdensplan der benytter søgemaskinen – rystende lidt, set i forhold til Microsofts eller kraftige dominans.

Nu siger rygterne, at Microsoft i løbet af foråret kommer på banen med en afløser for Live Search. Den nye søgemaskine går under arbejdstitlen Kumo (hvilket på japansk betyder “edderkop” eller “sky”), og er lige nu ved at blive testet igennem af Microsofts udviklere.

I et forsøg på at få mere fodfæste på søgemaskinemarkedet og stjæle andele fra Google, vil Microsoft forsøge sig med en række ændringer i Kumo i søgealgoritme, og man kan forestille sig at semantisk søgning, som vi ved Google også udvikler på, vil komme i fokus.

Ud over et forsøg på at vinde lidt af søgemaskinemarkedet, kan en anden grund til at relancere Live Search være, at Microsoft under navnet Live, eller Live.com, lader til at forsøge at binde en række tjenester sammen, der i det store hele udgør et socialt univers, med instant messenger, email, kalender, fotos med videre. Derfor passer en søgemaskine ikke så godt ind i dette koncept.

Om en eventuel lancering af Kumo så vil betyde at Microsoft endelig dropper alle planer om at overtage Yahoo står lige nu hen i det uvisse…

Google’s Webmaster Cenral åbner YouTube konto

mandag, marts 2nd, 2009

De fleste gør nok flittigt brug af Googles Webmaster Central, hvor man bliver opdateret om nyeste tiltag, ændringer m.v. fra Googles side.

Webmaster Central har nu oprettet en interessant YouTube konto, hvor man kan finde videoer med hjælp til indeksering af websites, information om hvordan webcrawlerne behandler websites samt tips og information om hvordan man kan forbedre trafikken til website.

I en af de første videoer på YouTube kontoen fortæller Google guru Matt Cutts om det nye canonical tag element, som også omtalt her på bloggen tidligere omkring det historiske samarbejde mellem Google, Microsoft og Yahoo. Videoen med Matt Cutts kan ses her.