For at kunne tjekke min arbejdsmail og have adgang til min kalender konstant, valgte jeg for en måneds tid siden at installere Mail for Exchange på min Nokia N95 8GB.
Dette skulle vise sig ikke at være en god cocktail! Mail for Exchange (MfE) blev nøje installeret efter en guide, og forløb uden problemer. Kort tid herefter begyndte problerne med min mobil. For det første havde MfE under synkronisering simpelthen slettet telefonnumre fra min kontakter. Navnene på kontaktpersonerne var stadig til stede, men de respektive telefonnumre var pist væk. Skandaløst! Heldigivs havde jeg for nyligt synkroniseret mobilen via ZYB, så skandalen var heldigvis ikke større en som så.
Men det værste problem var dog, at MfE simpelthen drænede min mobil total for strøm. Jeg var udsat for at mobilen fuldt opladet kl. 9 om morgenen var total drænet for strøm godt 4 timer efter – uden at have Bluetooth eller andre strømkrævende applikationer slået til. Mobilen blev meget, meget varm og holdte max strøm i 24 timer. Efter at have undret mig meget over det i en lille måneds tid, besluttede jeg mig endelig for at fjerne Mail for Exchange fra mobilen, og voilá… Mobilen blev straks “normal” igen, og kan nu igen holde strøm og bliver ikke overophedet. Jeg har kolleger, som har MfE kørende på andre Nokia mobiler, f.eks. E51 modellen, og dette uden problemer, så jeg overvejer, om det kan være kombinationen af N95 8GB og MfE der er dræberen her.
Jeg påregner at anskaffe mig en af en de nye Google Android telefoner fra HTC snarest, enten HTC Magic eller HTC Hero, som udkommer i næste måned, og det skal blive spændende at se, hvordan mailsynkronisering her foregår.
Tags: HTC, mail for exchange, nokia