Archive for juli 10th, 2009

Microsoft frygter ikke Googles Chrome OS

fredag, juli 10th, 2009

Google annoncerede for et par dagen siden lanceringen af et operativsystem Chrome OS. Umiddelbart skulle man tro, at det kunne få Microsoft til at ryste i bukserne, men umiddelbart ikke. Det fremgår af et interview lavet med Micrsofts vicepræsident for udvikling og platforms evangelisme (?) Walid Abu-Hadba.

Af interviewet fremgår, at Walid Abu-Hadba ser Googles annoncering om Chrome OS operativsystemet som en defensiv strategi. En lidt overraskende men egentlig ikke helt uforståelig melding. Walid fremsætter den ikke helt utænkelige pointe, at Google rent faktisk går ind i krigen om operativsystemer alene af den grund, at de ønsker at tage fokus fra konkurrenterne væk fra deres stort set eneste indtægtskilde: Søgning. Og som sådan er det jo fuldt ud forståeligt. For Google er særdeles særdeles sårbare med den store afhængig af AdWords indtægerne, og med lanceringen af et operativsystem som Chrome OS, vil de således få sig endnu en indtægtskilde – og ikke en uvæsentlig del af slagsen, omend denne indtægtskilde næppe vil kunne måle sig med de astronomiske beløb Google får gennem søgning.

Personligt ser jeg lanceringen af Chrome OS som en helt naturlig del af Google strategi, når man har fulgt Googles udvikling af applikationer siden starten. Det kommer helt naturligt, ikke mindst efter lancering af Chrome browseren. Og således skal man måske også se Walids udmelding som et forsøg på at spille cool, for ligesom Bing måske vil tage markedsandele fra Google, tror jeg trygt Microsoft kan regne med, at Google vil stjæle markedsandele fra Microsoft – og i mere væsentlig grad end Bing/Google kampen.

En række store PC firmaer har allerede meldt, at de vil lancere netbooks med Google Chrome OS, herunder firmaer som Acer, Adobe, ASUS, Freescale, Hewlett-Packard, Lenovo, Qualcomm og Texas Instruments. Og således er et godt grundlagt for distribution af Chrome OS lagt.

Efter min mening vil Chrome OS få et godt tag på operativsystemmarkedet fra starten, men vil omvendt måske også henvende sig til en anden skare indledningsvist, da den lægger sig tæt op ad Linux. Med den stigende popularitet af netbooks og i takt med at Googles andre gode programmer til sig som f.eks. Google Docs bliver mere og mere udbredte, tror jeg roligt man kan regne med at Google Chrome OS får godt fat, og jeg ser personligt meget spændt frem til magtfordelingen på operativsystemmarkedet om et par år.