Google Nexus Two og de ubekræftede specs

I længere tid har det været uvist om Google ville lave en opfølger til deres fantastiske Google Nexus One mobil, som blev produceret af HTC. De senere dage har rygterne taget til om en Google Nexus Two og senest i dag har 5 uafhængige kilder bekræftet dens eksistens, herunder én, som i øjeblikket er ved at teste mobilen. Mobilen bliver produceret af Samsung denne gang, og rygtet taler lige nu om en Samsung Galaxy S på turbo. Det lyder jo umiddelbart interessant, dog håber jeg virkelig, at Google Nexus Two designmæssigt kommer til at differentiere sig væsentligt fra Samsung Galaxy S, som i mine øjne er en komplet og pinefuld efterligning af iPhone 3. Givetvis med fuld overlæg, men for undertegnede helt uden fornuft. De første ubekræftede rygter om specs er i dag også kommet frem, og der tales blandt andet om:

- Android 2,3
- 1,2 Ghz processor
- 5 megapixel kamera og HD capture
- 512 MB RAM, 16 GB intern plads

Umiddelbart lyder det en smule skuffende i mine ører – grotesk nok, da den jo således processormæssigt vil være den hurtigste mobil på markedet! Men af en eller anden grund havde jeg håbet og forestillet mig, at den ville blive udstyret med en dual core 1,5 Ghz processor, som tidligere er blevet rygtet til kommende HTC topmodeller. Ligeledes håber jeg personligt på en lidt større megapixel på kameraet, da jeg bruger kameraet rigtigt meget.

Men lad os nu se… i løbet af weekenden skulle der blive smidt en del flere bekræftede specs på bordet, og måske det endda ikke er så skidt :) Lige meget hvad vil Google Nexus Two, som Google Nexus One, utvivlsomt være en vinder-mobil!

One Response to “Google Nexus Two og de ubekræftede specs”

  1. [...] forrige weekend gik der kraftige rygter om, at en Google Nexus Two var på trapperne, og at det overraskende nok var Samsung, der skulle [...]

Leave a Reply