Archive for the ‘Diverse’ Category

Nyt siden sidst

torsdag, april 15th, 2010

Et lille år er der gået siden min sidste update – det er da ret godt gået, synes jeg :)

Der er sket meget nyt siden sidst, og i mellem tiden har jeg skiftet arbejdsplads og til dels også fokusområde. Hvor jeg tidligere havde ansvaret for den tekniske & SEO afdeling i onlineafdelingen hos Bestseller A/S, har jeg nu et arbejde som ecommerce manager og dermed onlinehandelsansvarlig i et andet spændende, kendt, dansk firma inden for modebranchen, og kommer dermed noget mere bredt omkring nu. Det betyder også at der er nye interesse- og fokusområder, hvilket vil smitte af på mine indlæg herinde. Jeg vil forsøge at få genoptaget opdateringsraten af indlæg, så der i det mindste er én eller anden form for spænding ;)

VSEO – søgemaskineoptimering af video

onsdag, august 20th, 2008

Noget af det man bør tage med i sine betragtninger ifm. søgemaskineoptimering, er dels hvordan man bruger videooptagelse og dels, hvordan man får disse optimeret, så man opnår fordele i Google og de andre søgemaskiner. Dette begreb er allerede døbt VSEO – eller video search engine optimization eller video søgemaskineoptimering om man vil.

En af områder man bør have med i sine online markedsføringplaner er at oprette kanaler på YouTube, Metacafé og andre popular video deletjenester. Her kan man lave sit eget netværk med videoer og drage fordel af opbygning af links. Men videoerne i sig selv kan og bør også optimeres. Og hvordan gør man så det?

1. Sørg for at have en beskrivende tekst sammen med videoen og sørg for at få relevante keywords inkluderet
2. Giv videoen et godt og sigende navn som indeholder et eller flere vigtige keywords – maksimer filnavnet til at inkludere så mange keywords som muligt
3. Sørg for at have en sigende titel og meta description i videoens tags
4. På YouTube og hvor det ellers er muligt brug sigende keywords i videons tags
5. Link til eget domæne med beskrivende tekst

Og man kan tage den et skridt videre derfra: Find relaterede videoer andre steder på nettet, kommentér den og efterlad dit link (selvfølgelig med en sigende og keyword-fyldt linktekst) og indbyd folk til også at besøge den video, som du mener er meget relevant for de andre brugere på sitet. Brug blogs, sociale medier og pressemeddelelser til at omtale videoen og få link spredt ud i så stort omfang som muligt.

Det handler om at finde gode måder at få ekstra besøgende og ekstra klik til sitet, og video søgemaskinetoptimering er et område, som giver store fordele for virksomheden. Ligger man links på et site som bruger nofollow tagget, og man ikke får fordele af det pågældende sites PageRank, kan man i visse tilfælde i stedet få overført TrustRank fra populære domæner med flere år på bagen.

Velkommen til metamatik.dk

søndag, maj 18th, 2008

Velkommen til min nye blog, som jeg har valgt at kalde metamatik.dk. Jeg skriver normalt blogindlæg på engelsk, og jeg synes, det kunne være sjovt at prøve at blogge lidt på dansk, hvorfor jeg har valgt at henvende mig til danskere med denne blog.

Jeg vil i denne blog beskrive de ting jeg arbejder med til hverdag eller ting, som generelt optager mig meget. Jeg arbejder i min dagligdag i internetafdelingen hos en stor dansk tøjkoncern, hvor jeg er ansvarlig for en den tekniske afdeling samt søgemaskineoptimering. Jeg støder derfor daglig på en lang række spændende udfordringer, som jeg gerne vil dele med de af jer, som kunne finde det interessant.

Ud over noget rent professionelt vil jeg også benytte mig af lejligheden til at blogge lidt omkring humor og komedie, da dette er en meget væsentlig del af min hverdag.

Jeg vil forsøge at opdatere bloggen så ofte som muligt og i det omfang tiden tillader det.

Håber I, lige som jeg, vil kunne få glæde ud af min blog. God fornøjelse :-)