Archive for the ‘microsoft’ Category

Microsoft frygter ikke Googles Chrome OS

fredag, juli 10th, 2009

Google annoncerede for et par dagen siden lanceringen af et operativsystem Chrome OS. Umiddelbart skulle man tro, at det kunne få Microsoft til at ryste i bukserne, men umiddelbart ikke. Det fremgår af et interview lavet med Micrsofts vicepræsident for udvikling og platforms evangelisme (?) Walid Abu-Hadba.

Af interviewet fremgår, at Walid Abu-Hadba ser Googles annoncering om Chrome OS operativsystemet som en defensiv strategi. En lidt overraskende men egentlig ikke helt uforståelig melding. Walid fremsætter den ikke helt utænkelige pointe, at Google rent faktisk går ind i krigen om operativsystemer alene af den grund, at de ønsker at tage fokus fra konkurrenterne væk fra deres stort set eneste indtægtskilde: Søgning. Og som sådan er det jo fuldt ud forståeligt. For Google er særdeles særdeles sårbare med den store afhængig af AdWords indtægerne, og med lanceringen af et operativsystem som Chrome OS, vil de således få sig endnu en indtægtskilde – og ikke en uvæsentlig del af slagsen, omend denne indtægtskilde næppe vil kunne måle sig med de astronomiske beløb Google får gennem søgning.

Personligt ser jeg lanceringen af Chrome OS som en helt naturlig del af Google strategi, når man har fulgt Googles udvikling af applikationer siden starten. Det kommer helt naturligt, ikke mindst efter lancering af Chrome browseren. Og således skal man måske også se Walids udmelding som et forsøg på at spille cool, for ligesom Bing måske vil tage markedsandele fra Google, tror jeg trygt Microsoft kan regne med, at Google vil stjæle markedsandele fra Microsoft – og i mere væsentlig grad end Bing/Google kampen.

En række store PC firmaer har allerede meldt, at de vil lancere netbooks med Google Chrome OS, herunder firmaer som Acer, Adobe, ASUS, Freescale, Hewlett-Packard, Lenovo, Qualcomm og Texas Instruments. Og således er et godt grundlagt for distribution af Chrome OS lagt.

Efter min mening vil Chrome OS få et godt tag på operativsystemmarkedet fra starten, men vil omvendt måske også henvende sig til en anden skare indledningsvist, da den lægger sig tæt op ad Linux. Med den stigende popularitet af netbooks og i takt med at Googles andre gode programmer til sig som f.eks. Google Docs bliver mere og mere udbredte, tror jeg roligt man kan regne med at Google Chrome OS får godt fat, og jeg ser personligt meget spændt frem til magtfordelingen på operativsystemmarkedet om et par år.

Bing vinder land

torsdag, juli 9th, 2009

Bing, søgemaskinen, eller rettere relevansmaskinen, som Microsoft lancerede for en måneds tid siden har lagt godt fra land siden starten. Det var med spænding ventet, hvad Microsofts udspil havde at byde på og, om det ville kunne true Googles dominans på søgemaskineområdet.

Undersøgelser viser nu, at Bing nu iflg. Alexa.com verdens 53. mest besøgte site, mens andre rapporter melder om, at Bing er verdens 13. mest besøgte site. I hvert fald kan konstateres, at Bing i juni måned i USA havde mere trafik end sites som Twitter, Digg og CNN. En god, imponerende start, men set i lyset af, at Microsoft menes at have brugt mellem $80 – $100 millioner i markedsføringsomkostninger, er det måske ikke så sært, at de har lagt godt fra land.

Bing er blevet forholdsvis godt modtaget af SEO folk og webbrugere rundt omkring i verden, og en af de mange roser har bygget på, at Bing’s resultater netop skulle være meget relevante. Sikkert er det i hvert fald er der er stor forskel på den algoritme der ligger bag Bing ift. Googles algoritme. Med en søgefrase som “søgemaskineoptimering af video” f.eks., ligger mit indlæg nr. 2 på google.dk. I Bing kan artiklen ikke engang findes på de 10 første sider!

Indtil videre er Bings dominans ikke overvældende, men det kan blive et spørgsmål om tid, før man skal tage Bing alvorlig og begynde at tage Bing med i betragtninger, når man søgemaskineoptimerer sine websites.

Ny søgemaskine på vej fra Microsoft?

torsdag, marts 5th, 2009

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været komplet umuligt for Microsoft at få fodfæste på søgemaskineområdet med deres Live Search. Og det på trods af at den har været en del af Microsofts produkter som standard. Faktisk er det ifølge statistikker kun 1,74 procent på verdensplan der benytter søgemaskinen – rystende lidt, set i forhold til Microsofts eller kraftige dominans.

Nu siger rygterne, at Microsoft i løbet af foråret kommer på banen med en afløser for Live Search. Den nye søgemaskine går under arbejdstitlen Kumo (hvilket på japansk betyder “edderkop” eller “sky”), og er lige nu ved at blive testet igennem af Microsofts udviklere.

I et forsøg på at få mere fodfæste på søgemaskinemarkedet og stjæle andele fra Google, vil Microsoft forsøge sig med en række ændringer i Kumo i søgealgoritme, og man kan forestille sig at semantisk søgning, som vi ved Google også udvikler på, vil komme i fokus.

Ud over et forsøg på at vinde lidt af søgemaskinemarkedet, kan en anden grund til at relancere Live Search være, at Microsoft under navnet Live, eller Live.com, lader til at forsøge at binde en række tjenester sammen, der i det store hele udgør et socialt univers, med instant messenger, email, kalender, fotos med videre. Derfor passer en søgemaskine ikke så godt ind i dette koncept.

Om en eventuel lancering af Kumo så vil betyde at Microsoft endelig dropper alle planer om at overtage Yahoo står lige nu hen i det uvisse…