Om metamatik.dk
Manden bag metamatik.dk er undertegnede Flemming C. Lund. Jeg er 33 år og oprindelige uddannet multimediedesigner og har derfor arbejdet meget både med grafik, programmering, webdesign, usability og ikke mindst søgemaskineoptimering. Sidstnævnte vandt min store interesse for efterhånden en del år siden. Da jeg begyndte at arbejde med websites, begyndte jeg hurtig at interesse mig for, hvad det var der gjorde, at man røg helt til tops i Google. Noget af det der gjorde det interessant for mig, var denne nærmeste mytiske “aura” som søgemaskineoptimering havde. Ikke mange vidste meget om det dengang, men potentialet og vigtigheden af fænomenet var jo i den grad ikke noget man kunne eller kan overse.
Samtidig, gennem min programmeringsmæssige baggrund, kunne jeg gang på gang se, hvordan diverse leverandører af CMS’er, som ellers skulle være gode, i den grad negligerede at tilpasse disse og gøre dem søgemaskineoptimeringsvenlige. Jeg gik derfor for allerede 7-8 år siden igang med at udvikle mit eget CMS til mine daværende kunder, for at give dem en velfortjent chance for at blive bemærket i Google og de andre søgemaskiner.
Sidenhen er min passion for sgemaskineoptimering vokset til sociale netværk, markedsføring gennem søgemaskiner samt alt andet, som releterer sig til søgemaskineoptimering og en god placering.
Mit ønske med denne blog er at dele oplevelser og tanker omkring ting som søgemaskineoptimering, sociale netværk og tjenester samt alt der relaterer sig til disse ting, som jeg dagligt støder på i min fritid samt som ansvarlig for søgemaskineoptimering hos en større dansk koncern.
Du er meget velkommen til at komme med kommentarer eller kontakte mig direkte på (sæt selv email adressen sammen) på f c l u n d @ g m a i l . c o m, hvis du skulle have lyst.
God læsning!
Flemming C. Lund