Posts Tagged ‘flash’

Google og Flash indeksering part 2

tirsdag, juni 30th, 2009

Det er efterhånden ved at være et par uger siden nyheden kom frem, men ikke desto mindre, vil jeg godt bringe den frem her også.

Som jeg tidligere har nævnt her på bloggen om hvordan Google indekserer Flash, iværksatte Google for et års tid siden en betydelig bedre indeksering af Flash.

Google har nu offentliggjort flere forbedringer til indekseringen af Flash, da indekseringen trods indsatsen stadig ikke var optimal. Google har derfor nu offentligjort følgende forbedringer:

  • Indeksering af visuelt indhold, som når brugerne interagerer med Flashapplikationen. Google følger knapper og og fylder indhold i som brugerne ville gøre det.
  • Google kan nu følge eksterne ressourcer linket til fra Flashapplikationen
  • Det er nu muligt at opdage links inde i Flashapplikationer
  • Understøttelse af JavaScript-tekniker til implementering af Flash, herunder SWFObject og SWFObject2.

Om Google med disse ændringer nu kan sikre, at Flashapplikationer kan fungere og indekseres så godt som rene HTML baserede sider, må tests i den kommende tid vise. Under alle omstændigheder er det prisværdigt, at Google gør en indsats for at lave Flash mere indekserbart for de af os, der må kæmpe med at skulle udøve SEO på Flashapplikationer ;-)

Google og Flash indeksering

tirsdag, juli 22nd, 2008

Websites opbygget 100% i Flash har længe vakt stor frustration ikke kun for mange almindelige webbrugere men i særdeles høj grad også for søgemaskineoptimeringsansvarlige. Dette fordi Flash indholdet har været umuligt at indeksere for Google og andre søgemaskiner.

Google har dog nu annonceret via deres officielle blog, at det nu er muligt at indeksere flashfilers indhold i hovedtræk. Dette er meget kærkomment for de, der fortsat insisteret på at bruge Flash til at opbygge hele websites – eller hvis blot man har har lavet en fed Flash applikation, som af den ene eller anden grund ikke
lader sig integrere med almindelig indekserbar HTML font.

Søgemaskineeksperterne Guava har allerede foretaget en analyse, som beviser, at Flash websites nu bliver indekseret.

Så langt så godt. Men skal man så dermed stille sig tilfreds med websites udviklet udelukkende i Flash? Det mener jeg ikke af flere forskellige årsager. Flash ganske ikke lavet og tiltænkt som egentlige websites. Sider bliver ofte umedgørlige og har meget uheldig tendens til at blive ulogiske og direkte u-brugervenlige, da Flash designere ofte vil forsøge at presse forskellige former for navigation igennem som virker “smarte” frem for brugbare og logiske.

Selve designet i sig selv er ofte også lavet således, at brugerne nærmest er tilskuere på et website, frem for at være nogen der interagerer og deltager på siden.

Derudover er der i min bog ikke teknisk grundlag for at sige, at Flash websites er funktionelle på højde med almindelige HTML sites endnu. Dette bl.a. fordi:

- Det ikke er direkte muligt at lave forskelligt indhold på individuelle sider med individuelle titler
- Flash kan ikke kende forskel på vigtige HTML tags som <h1>, <strong>, <p>, billede alt tags osv.
- De Flash sites der er embedded ved hjælp af JavaScript kan fortsat ikke læses og/eller indekseres af Google
- Problemer med linkstruktur: Man vil ikke kunne styre “linkjuice” og sætte f.eks.  “nofollow” på links. Intern linkstruktur vil yderlige være umulig
- Spam: Indeksering af Flash åbner desværre helt nye muligheder for spammere. Om Google har taget dette i mente, og om der reelt er noget de kan stille op imod det,  skal blive rigtigt interessant at følge
- Links direkte ind til bestemte indholdssider og bestemte dele af teksten er ikke muligt på samme måde som ved regulær HTML. Et websites i Flash vil fortsat kunne få indgående links, men disse vil i højere grad knytte sig til forsiden frem for vigtige undersider

Desuden stiller det spørgsmål ift. issues som robots.txt filen – hvordan er det mulige at eksludere bestemte dele af et 100% Flash sites via denne og i øvrige hjælpe søgemaskinerne på vej?

Med udgangspunkt i ovenstående skal nævnes, at det er muligt at lave directories på Flash sites, men effekten af dette sammenholdt med de øvrige mangler optimering af tekst og kode gør det meget lidt effektivt, hvis man skal have gode resultater i søgemaskinerne.

Der er ingen tvivl om at Flash er et godt og vigtigt værktøj ifm. websites, men der er fortsat ikke noget beløg for at bruge det frem for almindelig HTML, hvis vi taler om opbygning af hele sites. Flash bør fortsat bruges med omhu, og hvor det er nødvendigt, f.eks. ifm. præsentationer, animationer, spil, børnesites og videoer.

Så godt arbejde Google, men vi er der ikke helt endnu :-)

Google skipper Flash introer

fredag, juni 13th, 2008

Som bekendt har Google har aldrig været særlig gode venner med Flash i indekserings øjemed.

For efterhånden lang tid siden var det meget populært, at udvikle introer og hele websites i Flash, som efterlod meget at ønske usability mæssigt for os besøgende. Det var tit og ofte bøvlet at finde rundt i navigationen på disse sites, ligesom det ofte tog meget længere tid at benytte Flash websites, som ofte var fyldt med ligegyldige effekter og blær. De største websites har dog heldigvis efterhånden ændret indholdet med mere brugervenligt indhold.

Google tilføjer \Google har nu taget et nyt skridt for at gøre det nemmere for os web-brugere at besøge websites, som benytter sig af Flash. Søgemaskinegiganten har nu tilføjet muligheden for, at man i søgeindekset får valgmuligheden for “skip intro” på et website, som har en Flash intro. Dette er en meget kærkommen tilføjelse for mange web-brugere og ikke mindst undertegnede, som i efterhånden lang tid har været træt af de websites der præsenterer sine besøgende for ofte utrolig ligegyldige Flash introer. Dette betyder, at man kan spare tid, når man vil besøge et givent website.

Tak, Google, for endnu et godt initiativ! :-)