Posts Tagged ‘SEO’

Google og Flash indeksering part 2

tirsdag, juni 30th, 2009

Det er efterhånden ved at være et par uger siden nyheden kom frem, men ikke desto mindre, vil jeg godt bringe den frem her også.

Som jeg tidligere har nævnt her på bloggen om hvordan Google indekserer Flash, iværksatte Google for et års tid siden en betydelig bedre indeksering af Flash.

Google har nu offentliggjort flere forbedringer til indekseringen af Flash, da indekseringen trods indsatsen stadig ikke var optimal. Google har derfor nu offentligjort følgende forbedringer:

  • Indeksering af visuelt indhold, som når brugerne interagerer med Flashapplikationen. Google følger knapper og og fylder indhold i som brugerne ville gøre det.
  • Google kan nu følge eksterne ressourcer linket til fra Flashapplikationen
  • Det er nu muligt at opdage links inde i Flashapplikationer
  • Understøttelse af JavaScript-tekniker til implementering af Flash, herunder SWFObject og SWFObject2.

Om Google med disse ændringer nu kan sikre, at Flashapplikationer kan fungere og indekseres så godt som rene HTML baserede sider, må tests i den kommende tid vise. Under alle omstændigheder er det prisværdigt, at Google gør en indsats for at lave Flash mere indekserbart for de af os, der må kæmpe med at skulle udøve SEO på Flashapplikationer ;-)

Historisk samarbejde mellem Google, Microsoft og Yahoo

tirsdag, februar 17th, 2009

Et stort og historisk skrift blev i sidste uge taget indenfor søgemaskineoptimering, da Google, Microsoft og Yahoo valgte at gå sammen for at finde en løsning på de såkalte dublicant content issues – altså problemet med flere indholdssider på et website, som har samme indhold. De respektive større søgemaskiner har igennem længere tid set ilde på dette fænomen, men de er nu komemt med en løsning der med ét løser problemer for både ejere af websites samt søgemaskiner. Med det såkaldte canonical URL tag, en HTML meta kode, som tilføjes header området af et website, er det nu muligt at redirecte sider med dublicate content til én enkelt side, som man fortæller søgemaskinerne skal være “mastersiden”. Dette gøres ved hjælp af følgende tag:

<link rel=”canonical” href=”http://www.ditwebsite.dk/page.php?languageid=101″ />

Bliver dette tag placeres i header koden af websider med dublicate content, vil søgemaskinerne herefter vide, at de skal referere kun til http://www.ditwebsite.dk/page.php?languageid=101 siden ved fremtidige søgninger.

Det skal blive emget spændende at se, om de 3 søgegiganter Google, Microsoft og Yahoo i fremtiden vil indgå i et samarbejde og komme op med flere brugbare løsninger i SEO øjemed.

Er Google Chrome og Facebook uvenner?

fredag, september 5th, 2008

En lille interessant ting, nu hvor man sidder og udforsker Google Chrome, er, at links i Facebook tilsyneladende ikke virker i Google Chrome. I første omgang troede jeg der var tale om enkelte links i det nye Facebook design, som fejlede, men efter lidt forsøg, kan jeg se, at samtlige links med handlinger ikke virker. Så for en lille stund er det tilbage til gode gamle FireFox :-) Jeg vil prøve at digge dybere for at finde ud af, hvad grunden til de ufunktionelle links er.

Det skal i øvrigt blive yderst interessant at følge, hvor mange folk, som skifter permanent til Google Chrome fra Internex Explorer og FireFox. Jeg vælger nok personligt at holde mig til FireFox – i hvert fald indtil Google Chrome begynder at tilbage plugins til webudvikling og SEO formål. Hvad siger I?

VSEO – søgemaskineoptimering af video

onsdag, august 20th, 2008

Noget af det man bør tage med i sine betragtninger ifm. søgemaskineoptimering, er dels hvordan man bruger videooptagelse og dels, hvordan man får disse optimeret, så man opnår fordele i Google og de andre søgemaskiner. Dette begreb er allerede døbt VSEO – eller video search engine optimization eller video søgemaskineoptimering om man vil.

En af områder man bør have med i sine online markedsføringplaner er at oprette kanaler på YouTube, Metacafé og andre popular video deletjenester. Her kan man lave sit eget netværk med videoer og drage fordel af opbygning af links. Men videoerne i sig selv kan og bør også optimeres. Og hvordan gør man så det?

1. Sørg for at have en beskrivende tekst sammen med videoen og sørg for at få relevante keywords inkluderet
2. Giv videoen et godt og sigende navn som indeholder et eller flere vigtige keywords – maksimer filnavnet til at inkludere så mange keywords som muligt
3. Sørg for at have en sigende titel og meta description i videoens tags
4. På YouTube og hvor det ellers er muligt brug sigende keywords i videons tags
5. Link til eget domæne med beskrivende tekst

Og man kan tage den et skridt videre derfra: Find relaterede videoer andre steder på nettet, kommentér den og efterlad dit link (selvfølgelig med en sigende og keyword-fyldt linktekst) og indbyd folk til også at besøge den video, som du mener er meget relevant for de andre brugere på sitet. Brug blogs, sociale medier og pressemeddelelser til at omtale videoen og få link spredt ud i så stort omfang som muligt.

Det handler om at finde gode måder at få ekstra besøgende og ekstra klik til sitet, og video søgemaskinetoptimering er et område, som giver store fordele for virksomheden. Ligger man links på et site som bruger nofollow tagget, og man ikke får fordele af det pågældende sites PageRank, kan man i visse tilfælde i stedet få overført TrustRank fra populære domæner med flere år på bagen.

Google vil straffe usandt indhold

torsdag, maj 22nd, 2008

I desperate forsøg på at få en masse trafik til sit site og høste indgående links, er nogen begyndt at opfinde direkte usande historier i forsøget på at virke interessante, og dermed lave falske “linkbaits”. Et linkbait er noget indhold på et website man opretter udelukkende med det formål at få høstet en masse links til sit site i SEO øjemed. Det kan være historier som virker som linkbaits, men også f.eks. et lille program, eller en sjov eller chokerende eller provokerende video kan virke godt som linkbait.

Matts Cutts, leder af Google spam fighter team, er nu gået frem og har sagt, at Google vil forsøge at holde et vågent øje med disse usande historier. Hvordan Google vil kunne finde ud af, at en historie er direkte usand, og kun brugt i linkbait øjemed, kan man undre sig over. Men Matt Cutts siger bl.a. følgende i en tråd på websitet Sphinn, hvor det bl.a. diskuteres, hvordan et site har brugt en usand historie og dermed opnået over ½ million sidevisninger:

“Google may respond negatively to other misleading practices not listed here (e.g. tricking users by registering misspellings of well-known websites). It’s not safe to assume that just because a specific deceptive technique isn’t included on this page, Google approves of it.”There’s not much more deceptive or misleading than a fake story without any disclosure that the story is hoax.

Det skal blive interessant at følge, om Google dermed kan tracke og straffe f.eks. falske reviews lavet af firmaer om egne produkter, eller falske reviews lavet af firmaer mod konkurrenters produkter. Eller måske andre forsøg på dårlig og direkte falsk marketing.

Det kan også betyde straf til websites, som bringer selvopfundne og usande historier og hetch på personer.

Det interessante er bl.a., jfr. Matt Cutts omtale ovenfor, at websites, som udnytter folk, som taster et forkert website navn også kan blive straffet.

Alt vs. title attributter

onsdag, maj 21st, 2008

Jeg kan til stadighed undre mig over alle de sites, man kommer forbi, der stadig ikke benytter sig af title attributten på billeder eller links. For ikke at tale om websites der ikke engang ulejliger sig med blot at udfylde alt attributten!

Der er flere forskellige gode grunde til at gøre begge. Alt attributten (mange beskriver det ofte som alt tags og title tags, men begge er i virkeligheden attributter) er ment som en alternativ beskrivelse af billeder (alt = alternative) og i Internet Explorer vil denne beskrivelse fremkomme, når musen holdes hen over billedet. Søgemaskinerne kan ikke se indholdet af et billede, og derfor hjælper alt attributten søgemaskinerne til at fortælle det præcise indhold af billedet. Ydermere vil dette alt attribut virke som en stor hjælp til blinde eller synshæmmede, som har et hjælpeprogram til at få læst op, hvad der ses på skærmen.

Title attributten derimod bruges af Firefox og Opera til at læse indholdet af billedet og resultatet fremkommer ved at holde musen henover billedet. Title attributten er som sådan ment som en mere detaljeret beskrivelse af billedet.

preview af title attributFirefox æder sig til stadighed mere og mere ind på browsermarkedet, og alene af den grund er det brugervenlighedsmæssigt en god idé at udfylde title tagget. Men SEO-mæssigt vil der også være en gevinst. Hverken alt tagget eller title attributten er ment som noget man uhæmmet skal proppe keywords ind i, men ikke desto mindre bør vigtige keywords indgå i begge. Mens alt tagget til et billede kunne være “Peugeot 407″ kunne title attributten være “Sort Peugeot 407 2,4 sælges for højeste bud over kr. XXX.XXX”.

Som en lille sidenote kan fortælles, at WordPress blog-systemet (verdens mest populære blog-system og systemet denne blog er bygget på) paradoksalt nok understøtter ikke title tagget, så der må man selv ind og tilføje det manuelt efterfølgende i HTML koden.

Title attributten kan i forlængelse også bruges i link tags, hvis man vil beskrive indholdet af et link nærmere. Det er igen noget, der kan give vinding SEO mæssigt. Igen er det vigtigt at have for øje ikke at spamme disse attributter til. Tænk på dem som noget, som skal udfyldes i brugervenlighedens navn, og så vil Google også se velvilligt på disse attributter :-)